mandag den 10. november 2014

MadbloggerUdfordringen5 Nordisk jul. Spidskålsruller med fyld af and



MadbloggerUdfordringen5 er skudt igang og handler om at ny-fortolke en klassiker, trylle en småkage om til en hovedret eller at gå helt nye veje og skabe en ny nordisk servering.  
Det er anden gang jeg har taget udfordringen op og mit forslag i dag efter mange hovedbrydende overvejelser er, at skabe en ny nordisk servering, vildt spændende.

Mortensaften blev holdt lidt på forskud søndag, da vi så vil have mere tid til hygge og skønt samvær med det arbejdende folk i familien. Det er vel også det julen handler om at være sammen og nyde tilværelsen.
Når den traditionelle and er på menuen, er vi så priviligeret at alle bliver tilgodeset, så der laves både and og flæskesteg, med det resultat at der altid er en hel del restemad. Denne gang var heldigvis ingen undtagelse. 

I forhold til MadbloggerUdfordringen5 og Stop spild af mad tænkte jeg på, at anvende de sørgelige rester fra morgendagens and. Det blev faktisk til 200 g reelt andekød. Kødet skulle peppes lidt op med en af vores nordiske efterårsafgrøder det røde, meget sprøde og fine spidskål, der blev indkøbt i sidste uge. Det har en fantastisk farve, også når det er blevet blancheret. Farverne er lige fra lilla til turkise og grønne - virkelig smukke, dekorative og festlige.

Igang med gryderne.... Jingel bell, jingel bell, jingelbells rock - da da da da og da da da daaaaa, og det blev til disse fine ruller, der vil være et spændende dekorative indslag til julebordet og smager fantastisk af julen anno 2014. 
Glæder mig meget til at hører jeres reaktion, input og des lige :)))


Spidskålsruller med fyld af and


Spidskålsruller med fyld af and

5 ruller á 3 stk. 

200 g andekød i småskåret stykker
½ agurk i små fine tern
1 dl. Quinoa
2,5 dl vand
½ tsk salt
1½ dl cheasy fraiche
3/4 tsk. sød chili
½ tsk. salt
5 blade spidskål

Sådan gør du:

Kød og agurk skæres i små fine tern
Quinoa skylles godt og koges i letsaltet vand 10 min. Lad dem køle af
Hele blade af spidskål lires af kålhovedet. Koges/dampes i en smule letsaltet vand i 5 min. og køles af i en skål med koldt vand = blanchering
Cheasyfraiche krydres med salt og chili til dressing. Der må gerne være en del smag.
Kød, agurk, quinoa og dressing vendes sammen. Smages til.
Blandingen fordeles på midten af kålbladene og rulles stramt sammen på den lange led. (sørg hele tiden for rene fingre og knive, da det let bliver snasket ind i fyldet)
Hver kålrulle lægges med samlingen nedad og skæres i 3 stykker med et skråt snit. 

Serveres med et stykke brød eller flutes og evt. kryddersmør.


Syntes du det er for meget arbejde, kan retten fint serveres som en salat uden spidskål på lige fod med hønsesalat: 


Andesalat


  
Bon Appetit! 



Send en kommentar